Artikel i Samvirke – 1. maj 2017

Indsat i kategorien Poseidon-klinikken har medvirket i - Webmaster Henrik Jardow-Pedersen Bjørkå

Per som har fået nyt hår hos Poseidon-Klinikken er med i Samvirkes artikel:
“5 mænd ser sig selv i spejlet…”

Per fik frisuren tilbage: »Det er bare fedt at kunne få lov til at sætte sit hår«
– Se artiklen i Samvirke

“Da jeg var omkring 35, begyndte jeg at miste mit hår i fronten. Og lige efter min 49-års fødselsdag følte jeg ikke, at jeg kunne genkende mig selv længere. Jeg var simpelthen så ked af det. Alligevel følte jeg, at det var forkert at få lavet en hårtransplantation. Jeg følte, at det var lidt fimset. Det var ikke sådan noget, mænd gjorde, men til sidst var jeg ærlig talt så ked af mit eget spejlbillede, at jeg tænkte nej fandeme nej, nu vil jeg have det lavet. Det var et spørgsmål om at være glad eller ej.”, fortæller Per

“Jeg fik sat 2300 hår oppe i fronten, som de tog omme fra baghovedet. Efterfølgende har jeg fået sat 1800 flere hår for at gøre det lidt mere fyldigt. Og om 8 dage skal jeg hen på klinikken igen og have sat 2000 hår i for at dække en begyndende måne.

Især mænd ved ikke altid, hvordan de skal reagere på det, og så ender det med sådan noget skurvognshumor og platte kommentarer. Det er helt o.k., og jeg spiller da også selv med på den. Jeg har kun mødt ganske få, som synes, det er for meget. På et tidspunkt var der en, som troede, jeg var bøsse, fordi jeg havde fået en hårtransplantation. Men det viser jo bare, at hans opfattelse af tingene er forkert.

Jeg er så sindssygt glad for at have fået det lavet. Når jeg står op om morgenen og kan få lov til at sætte det, ja, det er bare fedt at kunne stå foran spejlet og få lov til at sætte sit hår. Det er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort. Jeg siger også til andre, at hvis de har en tvivl om, hvad folk vil sige, så bare gør det. Og så skal det siges, at min egen beslutning blev så meget nemmere efter jeg havde haft en konsultation med lægen fra Poseidon klinikken, som gav mig tillid til at det ville blive godt.

Mit udseende betyder rigtig meget for mig. Det er fedt, at man kan se, når folk bekymrer sig om deres udseende. Jeg kan godt lide pænt tøj og følger med tiden. Jeg trives bare godt i et miljø, der er pænt og ordentligt. Jeg tror nok bare, at jeg forbinder det at være forfængelig med at være lidt fimset – og det synes jeg ikke, jeg er. Jeg kan bare godt lide, når tingene er præsentable.”

Adresse

  • Amerikavej 15B, 2. sal
    1756 København V

Åbningstider:

Alle hverdage fra kl. 9.00 – 17.00, aften åbent efter aftale og vi har også behandlinger og konsultationer i weekenderne.

Kontakt os

Følg os

Copyright © 2013-2018 Poseidon Klinikken