Hos mennesker er hele kroppen, bortset fra håndfladerne og fodsålerne, dækket af hår, og antallet af hår er lige stort hos begge køn. Efter fødslen bliver lanugohåret erstattet af vellushår, som kan sammenlignes med underhåret hos dyr. Det er blødt, upigmenteret og cirka to cm i højden.
Terminalhår er det lange, pigmenterede hår, som vokser på hovedet, øjenbryn og øjenlåg helt fra fødslen. Nogle vellushår forandrer sig i løbet af puberteten og frem til tyveårsalderen til terminalhår. Denne forandring fra vellushår til terminalhår kan være ens hos begge køn, fx når det gælder armhulerne og kønshårene. Og dog kan forandringen være kønsspecifik, fx ved skægvækst, samt hårvækst på bryst og mave.
Alle biologiske processer har en rytmisk karakter. Hårvæksten følger på vores breddegrader en sommer- og vinterrytme, hvilket man ikke kan registrere ved ækvator. Langt vigtigere er imidlertid rytmen i en hårcyklus, hvor man taler om vækstfasen (anagen fase) og hvilefasen (telogen fase). Mellem disse to faser øges stofskiftet i hårroden gradvis (katagan fase). På menneskets hårdækkede hoved varer vækstfasen 1000 dage (tre år) og hvilefasen 100 dage. På hånden derimod er hårets vækstfase blot på 70 dage og hvilepausen på 50 dage. Ikke alle menneskehår har ens inddeling i vækst- og hvilefaser.