Behandlingen udføres på én og samme dag. Vi har to behandlinger om dagen, den første starter kl. 07.30 og den anden behandling starter typisk omkring kl. 15.00. Behandlingen varer typisk mellem 6-8 timer i alt og er inddelt i to faser. Den første fase forløber ved, at lægen udtager hårsække fra donorområdet. Sygeplejersken analyserer alle hårsække under stereomikroskop og sorterer dem i forskellige kategorier. Den næste fase forløber ved, at lægen implanterer hårsækkene i modtageområdet.
De to fasers varighed varierer fra kunde til kunde og i forhold til hvor stor hårtransplantationen er – men normalt skal der afsættes mellem 6-8 timer til behandlingen.
Midtvejs i behandlingen serverer vi en let frokost for dig. Efter frokost tegner vi din nye hårgrænse op sammen med dig. Vi har stor erfaring med det og vi rådgiver dig naturligvis med forslag, men det er dig, som har det sidste ord.
Under behandlingen ligger du på en behandlingsstol med specialdesignet madras. Du ligger godt, trygt og komfortabelt. Vi er i dialog med dig under hele behandlingen, så vi sikrer os, at vi følger dine ønsker til punkt og prikke.
Efter behandlingen, vil din hovedbund være lidt rød og irritabel. Det vil fortsætte sådan i dagene efter behandlingen. Herudover vil der ikke være synlige tegn på behandling. Du kan fortsætte de fleste aktiviteter – fx sport efter 2 uger og tilbage på arbejde efter 7-8 dage – uden væsentlige restriktioner efter din behandling.
Vær opmærksom på følgende efter behandlingen:
- Du vil få sårskorper i donorområdet, hvor vi har taget hårene fra. De forsvinder på 7-8 dagen. Der hvor vi har påsat de nye hår, vil du også få sårskorper, de forsvinder typisk efter 10-12 dage.
- Efter to uger kan du lige så stille gå i gang med træning/motion. Du må ikke dyrke tunge løft/vægttræning i op til tre uger efter behandlingen.
- Du må ikke få direkte sol og regn på området 30 dage efter behandlingen.
- Du må ikke bade i havet, sø eller swimmingpool i 30 dage efter behandlingen.
- Tilbage på arbejde efter 7-8 dage.
- Det er meget almindeligt at du vil have rødme i hovedbunden i to uger efter behandlingen.
Fremvækst af nyt hår
I løbet af de næste 20 dage vil du opleve, at du mister en del af de hår, du har fået transplanteret.
Først efter 3-4 måneder begynder fremvæksten af de nye hår. Det tage op til 12-18 måneder, førend denne vækstfase er helt færdig og du vil kunne se det fulde resultat.