Hjem | Efterbehandlinger ved hårtransplantationer

Efterbehandlinger ved hårtransplantationer

At få foretaget en hårtransplantation er en lang proces, da det endelige resultat først kan ses efter 12 måneder. Hos Poseidon-Klinikken har vi mange års erfaring med at hjælpe danskere over hele landet med at få deres hår tilbage.

Vi har derfor samlet alt, hvad du behøver at vide om tiden efter en hårtransplantation med den anerkendte FUE-metode. Derudover kan du også læse om nogle af de situationer, der kan opstå som kræver en ny behandling.

Dagene efter en hårtransplantation

De første dage efter din hårtransplantation har vi nogle generelle retningslinjer, som vi anbefaler alle vores patienter om at følge:

  • Du bør sove i en forhøjet position, da dette er med til at undgå eller mindske hævelse i det behandlede område. Hævelsen er dog meget almindelig, og vil aftage i løbet af et par dage.
  • Det er også vigtigt, at du efter en hårtransplantation undgår at dyrke sport, yoga og andet som kan danne sved i hovedbunden.
  • For at beskytte det behandlede område mod irritationer, anbefaler vi, at du holder dig væk fra regn, sne og direkte sollys i mindst 3 uger efter behandlingen for at skåne hovedbunden.
  • I dagene efter hårtransplantation fraråder vi, desuden at man indtager alkohol, vitaminer, ibuprofen og lignende.
Hvilke bivirkninger kan opstå efter operationen?

Selve operationen foregår i lokalbedøvelse, hvilket betyder, at du ikke mærker nogle smerter under operationen. Behandlingsformen er både ekstrem effektiv og ikke mindst skånsom.

Der er dog nogle mindre bivirkninger, som nogle patienter vil opleve, efter de har fået foretaget hårtransplantationen. Den hyppigste bivirkning er mindre stramningerne i nakken, men dette vil ikke give nogle varige gener og vil med tiden aftage fuldkommen.

Yderligere kan du efter en hårtransplantation også opleve en stramning i din hårbund, når bedøvelsen ophører. Det kan føles som en almindelig hovedpine det første døgn, men du får smertestillende piller, som vil dulme smerterne markant, så hovedpinen ikke virker så generende.

I ugerne efter sin hårtransplantation vil enkelte personer kunne opleve at en følelsesløshed i det behandlede område. Dette kan virke en smule ubehageligt, men vil forsvinde igen efter en kort periode.

Hårvask og pleje efter behandlingen

På dag 2, 3 og 4 skal du kun vaske donorområdet/nakken. Du behøver ikke være forsigtig. Fra dag 5 skal du også vaske modtageområdet. Vær meget forsigtig de første 10 dage når du sæber det behandlede område ind: Skum sæben op i håndfladerne, dub sæbeskummet på hårbunden med det yderste af fingerspidserne. Påfør shampooen forsigtigt og skånsomt. Anvend en blød stråle fra bruseren, vandet skal være ca. 37 grader – det må altså IKKE være for varmt. Lad håret lufttørre. Der må ikke benyttes håndklæde til tørring af håret de første 10 dage, efter behandling. Brug kun silikonefri børneshampoo (pH-værdi 5,5) indtil 30 dage efter behandlingsdagen, derefter går du over på en almindelig shampoo.

Vi anbefaler, at du vasker dit hår med lunkent vand, og hårvasken bør være meget mild og kun vare et par minutter. Vi anbefaler først, at man begynder at massage modtagerområdet og bruge håndklæde til at tørre håret 10 dage efter behandlingen for at sikre sig det bedste resultat.

Instruktionerne til hårvask og pleje efter behandlingen bliver uddybet yderligere til efterbehandlingskonsultationen.

Hvornår kan jeg starte på arbejde?

Vi får ofte spørgsmål omkring, hvorvidt man kan starte på arbejde efter behandlingen eller ej. Dette spørgsmål kommer helt an på, hvad du laver.

Hos Poseidon-Klinikken foreslår vi, at patienterne planlægger fri en uge eller et par dage efter operationen. På den måde får det donorområdet og det behandlede område fred og ro fra ydre forstyrrelser.

Hårtransplantationen efter 2 måneder

Det hår som er transplanteret, vil gro i de første par uger, og herefter vil hårsækkene gå i dvale og falde ud. Dette er en helt naturlig del af processen, og man skal derfor ikke være bekymret. Hvileperioden, som man kalder perioden mellem operationen og at håret gror ud igen, varer typisk 2-3 måneder. Efter 2 måneder vil du derfor sandsynligvis opleve, at 20% af dit hår er vokset ud igen, og efter 6 måneder vil ca. 60-70% af dine hår være vokset ud.

Da en hårtransplantation hviler meget på den naturlige vækst og opbyggelsen af tætte og sunde hårsække, vil de varige resultater først kunne ses efter 12-18 måneder.

Efterbehandlinger er meget sjældne

Overordnet set er antallet af bivirkninger og gener forbundet med hårtransplantationer foretaget med FUE-behandlingen meget lille. Dog kan der opstå tilfælde, hvor det er nødvendigt at foretage en efterbehandling i det pågældende område.

Vi oplever særligt dette behov hos personer, der har fået foretaget behandlinger i udlandet. Her ser vi typisk eksempler på at der er blevet høstet for mange hårsække fra donorområdet, ligesom selve transplantationen kan være foretaget på en sådan måde, at patienten ikke får en naturlig hårlinje. Dette kan opstå, hvis der transplanteres hår, der var for stride eller for grove til placering på forhovedet i panden.

I disse tilfælde, vil der skulle laves en ny transplantation for rette op på resultatet.  Du kan læse meget mere om et typisk eksempel, på en kunde hvis behandling i udlandet krævede efterbehandling hos Poseidon Klinikken på denne side.

Hvem udfører vores behandling?

Hos Poseidon-klinikken bliver selve hårtransplantationen udført af Dr. Minogiannis Polychronis. Dr. Polyychronis har mange års erfaring indenfor hårtransplantationer og er derfor en af de førende indenfor FUE-behandlinger. Hos Poseidon-klinikken vægter vi præcision højt, og derfor er vi i stand til at rekonstruere alt fra hvirvler til hårgrænser på en naturlig og skånsom måde.

Se hvad vores kunder mener om os

Hos Poseidon-klinikken hjælper vi rigtig mange danskere hver eneste dag med at få deres hårvækst i gang igen.

Mange af dem har også været villige til at dele ud af deres erfaringer med behandlingsresultatet. På denne side kan du læse meget mere om, hvordan vores kunder har oplevet hele forløbet.

GRATIS KONSULTATION

RING TIL OS

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Se også