Hjem | Hårtab | Lægemidler mod hårtab

Lægemidler mod hårtab

Hårtab er en tilstand som rammer de fleste mænd i takt med at de bliver ældre. Den primære årsag til hårtab hos mænd er genetik. På trods af dette, så er der dog flere ting, du kan gøre for at mindske dit hårtab. På denne side kan du få et overblik over tilgængelige lægemidler mod hårtab og læse mere om såvel fordele som ulemper.

Hvordan kommer hårtab til udtryk?

Hos mænd er hårtab oftest betinget af alder eller genetik. Hos kvinder opstår hårtab modsat omvendt oftest på grund af hormonelle forandringer, som i overvejende grad er midlertidige fremfor permanente. Kvinder kan dog opleve at blive mere tyndhåret i takt med at de bliver ældre.

Hos mænd kommer hårtab oftest til udtryk ved vigende tindinger eller en begyndende måne.

Selvom hårtab oftest er helt naturligt og fremstår hos langt størstedelen af mænd, kan det give anledning til både frustration og lavere selvværd. Hvis du er ked af din vigende hårgrænse, kan du med fordel benytte dig af lægemidler mod hårtab for at lindre problemet.

Hvilket lægemiddel mod hårtab er bedst?

Medicinsk behandling mod hårtab er blevet væsentligt forbedret i de senere år, og der findes nu en række nye effektive præparater. De to mest anerkendte lægemidler mod hårtab er Minoxidil og Finasterid, der begge har en dokumenteret forebyggende effekt mod hårtab:

  • Finasterid mod hårtab: Finasterid (1 mg.) er et receptpligtigt præparat, der har en veldokumenteret effekt. Medicinen tages som tabletform en gang dagligt og bidrager til at mindske det væksthæmmende hormon ”dihydrotestosteron”, som ofte er skyld i hårtabet hos især mænd.

     

  • Minoxidil mod hårtab: Minoxidil (2% til kvinder og 5-10 % til mænd) er et liniment der kan fås som håndkøbsmedicin, og påføres lokalt på de berørte dele af hovedbunden morgen og aften. Opløsningen går ind og stimulerer væksten af nye hår, så den samlede vækstfase forlænges.

Hvilke midler mod hårtab der er bedst, afhænger af din unikke situation og hvor fremskredent dit hårtab er. Fordelene ved begge disse midler er, at de er ikke-invasive (ingen operation eller brudt hud er nødvendig) og er relativt overkommelige i pris.

Vær opmærksom på bivirkninger og begrænsninger

Uanset hvilket lægemiddel mod hårtab du beslutter dig for at afprøve, er det vigtigt at pointere, at der udelukkende er tale om forebyggende behandling. Det er ikke muligt at få din fulde hårpragt tilbage med disse midler, hvis hårtabet allerede er betydeligt fremskredent.   

Der kan derudover gå 6-12 måneder, før du kan se, hvorvidt og i hvor høj grad behandlingen virker. Ved begge midler kræves der permanent behandling og ethvert resultat virker dermed kun, så længe du tager det pågældende præparat.

Det er altid værd at overveje virkning vs. bivirkning inden man starter på et nyt lægemiddel. I dette tilfælde har Finasterid den bedst dokumenterede effekt, men viser også størst tegn på sjældne bivirkninger som depression og problemer med bl.a. nedsat libido og impotens. Resultatet af Minoxidil (Regaine) er ikke dokumenteret som værende lige så effektiv som ved Finasterid, men der er derimod rapporteret om langt færre-og mindre betydelige bivirkninger.

Alternative midler mod hårtab

Udover lægemidler mod hårtab kan kosttilskud i form af vitaminer og mineraler også have en lindrende effekt på hårtab. Kosttilskud der er særligt værd at have for øje, er bl.a. omega-tre fedtsyrer, biotin og jern.

  • Omega-tre fedtsyrer: Omega-tre fedtsyrer findes særligt i fisk- og fiskeolie. Omega-tre fedtsyre har gode egenskaber når det kommer til at styrke hårets tykkelse, og hæmmer desuden hovedbundsinflammation, der kan være en medvirkende årsag til tyndt hår eller hårtab.

  • Biotin: Biotin er et kendt B-vitamin som er vigtigt for kroppens evne til at omsætte energi og næring fra den mad, vi spiser. Cellevæksten og dermed fornyelsen af hår og hud er afhængige af dette vitamin for at fungere optimalt.

     

  • Jern: Jern har mange positive egenskaber og medvirker til, at ilt effektivt transporteres rundt i kroppen til cellerne. Dette styrker essentielle funktioner i kroppen, heriblandt hårvæksten.

Kosttilskud og mineraler som midler mod hårtab kan fås uden recept, og der er flere end ovenstående, der kan have forskellige virkninger på begyndende hårtab. Generelt er en sund livsstil med den rette mængde næring et rigtig godt udgangspunkt for at mindske-eller forsinke dit hårtab.

Få permanent håret tilbage med en FUE hårtransplantation

Selvom ovenstående midler mod hårtab kan have en midlertidig effekt på hårvæksten, er den eneste permanente løsning mod hårtab en hårtransplantation. Ved en hårtransplantation tages der sunde hårsække fra donorområdet (nakken) og transplanteres til det skaldede/bare område.

Hos Poseidon Klinikken er vi eksperter i FUE hårtransplantationer og har hjulpet mange med at få deres hårpragt tilbage. Denne behandling kan både benyttes ved en hår-, skæg– og øjenbrynstransplantation.

Grunden til at FUE-transplantationer giver et permanent resultat er at de hårsække der transplanteres til hovedet, skægregionen eller øjenbrynene ikke på samme måde bliver påvirkede af det hormon, der ellers er skyld i hårtabet på fx issen. Af denne årsag vil man opleve, at det transplanterede hår vil blive siddende resten af livet. Du kan læse meget mere om FUE hårtransplantation her.

Book en gratis konsultation i dag

Hvis du uønsket er ved at miste dele af håret og midler mod hårtab ikke er tilstrækkeligt, eller du blot ønsker et naturligt og permanent resultat, kan du høre om dine muligheder for en FUE hårtransplantation hos Poseidon Klinikken. Vi tilbyder altid en gratis, uforpligtende konsultation forud for alle behandlinger.

Under den indledende samtale kommer vi rundt om dit hårtab og dine ønsker. Du vil få information om den bedst mulige behandling til din situation, og vores læge optegner den naturlige hårlinje, han vil anbefale. Vi vurderer forudsætningen for at få det bedst mulige resultat og undersøger donorområdet grundigt, for at bedømme omfanget af transplantationen.

Alle vores behandlinger udføres på egen klinik i Danmark og du kan være sikker på, at få en professionel behandling i højeste kvalitet hos Poseidon Klinikken. Du kan kontakte os for at bestille tid til en konsultation her.

GRATIS KONSULTATION

RING TIL OS

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Se også